10
i tanden, der testes, som en pulsering, snur-
ren, prikken eller et let ubehag, blot skal slippe
læbekrogen, og at testen er overstået.
• Sæt pochemåleren ind i strømforsyningsen-
hedens åbne ende (Figur 13). For at fremme den
elektriske ledningsevne og kontakt mellem tanden
og pochemåleren, påføres en lille mængde tand-
pasta på metalspidsen.
Fig. 13
• Metal- eller keramiske overflader kan ikke
anvendes som berøringspunkter for pochemåler-
ene. Tænder, der udvælges til pulpatestning, skal
have tilstrækkeligt eksponeret emalje eller dentin
til, at kunne give pochemåleren kontakt uden, at
den berører gingiva eller en metalrestaurering. I
visse tilfælde kan dette kræve, at der anvendes en
præcisionssonde (vedlagt).
TESTNING AF VITALITET MED
DIGITEST 3 PULPATESTEREN
1. Du aktiverer instrumentet,
trykker på startknappen og
holde den nede (Figur 14)
i et halvt sekund, hvorefter
du slipper den igen. Når
knappen er trykket ned,
viser displayet en række
vandrette streger, hvis stimulushastigheden er
sat til "LANGSOM", to rækker ved "MEDIUM" og
tre rækker ved "HURTIG" (Figur 15).
2. Hvis du ser den ønskede stimulushastighed
vist, kan du fortsætte med vitalitetstesten som
beskrevet i trin 4.
3. Hvis du ønsker at ændre stimulushastigheden,
skal du blot trykke på knappen og indstillingen
vil ændre sig, når du slipper knappen igen.
BEMÆRK: Instrumentet husker den sidst indstill‑
ede stimulushastighed, selvom det er slukket.
4. Anbring pochemålerens tandpastadækkede spids
i midten af tandens labiale eller linguale overade.
Undgå bløddele og restaureringer såsom kroner,
amalgamfyldninger eller kompositter.
5. Tryk på knappen og hold den nede, og display-
tallet vil stige, hvilket angiver, at der automatisk
gives en let stimulus til tanden. Når patienten angi-
ver, at de kan mærke stimulussen, skal de slippe
læbekrogen af metal, som straks vil få testen til at
stoppe. Displayet vil fryse og lade den endelige
aæsning stå i ca. 14 sekunder, så resultatet kan
skrives ned. Instrumentet vil dernæst automatisk
slukke af sig selv.
6.
Den maksimale stimulusaæsning er 64. Selvom
der ikke er noget respons på dette niveau, er der
stadig mulighed for, at tanden er vital. Ingen
følelse ved dette tal kan blot indikere, at tanden
ikke reagerer på testtidspunktet, måske pga. et
traume. Eftersom tænder imidlertid er kendt for at
komme sig ef ter traumatiske skader mange dage
efter en "ikke-vital" aæsning, er en opfølgende
testning næsten altid indiceret efter de indledende
aæsninger. Hvis aæsningen er den samme
efter adskillige besøg, kan man med rimelighed
konkludere, at tanden er ikke-vital. Denne konk-
lusion skal dog altid bekræftes ved hjælp af en
anden accepteret, endodontisk testmetode.
7. For at bekræfte diagnosen skal en tilsvarende
kontroltand i samme bue testes. Molarer skal
matches til molarer, præmolarer til præmolarer,
hjørnetænder til hjørnetænder og incisorer til
incisorer. Hvis det ikke er muligt som følge af
manglende tænder, endodontisk behandlede
tænder eller helt dækkende restaureringer, skal
en tilsvarende tand i den modsatte bue anvendes.
KLINISKE OBSERVATIONER
•
Det er umuligt at udarbejde en “tabel over normale
værdier” til aflæsninger af pulpatesteren, da
“NORMAL” IKKE EKSISTERER I PULPATEST-
NING. I stedet skal klinikeren udføre sekven-
tielle sammenligninger mellem måltanden og
kontroltanden under flere klinikbesøg i træk,
hvor det skal observeres, hvordan aæsningerne
ændrer sig, som tiden går. Ved at anvende elek-
trisk pulpatestning, sammen med alle tilgængelige
diagnostiske oplysninger, er det ofte muligt at
forudsige, hvad der vil ske med tandens vitalitet.
Dette gør det muligt for det kliniske personale
at tage informerede beslutninger om, hvorvidt
endodontisk behandling er relevant, og om det er
tilrådeligt blot at holde øje med tænderne og vente.
• Der er generelle anatomiske tendenser i pulpat-
estningsaæsninger. Posteriore tænder behøver
som regel større stimulus end anteriore tænder,
sikkert på grund af den tykkere emalje og dentin i
posteriore tænder. Emalje behøver større stimu-
lus end dentin eller cementum grundet den højere
procentdel af ikke-ledende mineral og den lavere
procentdel af vand. Krydsbue-tænder har tilsvar-
ende tærskler over for stimulus.
• Stimulustærsklen kan også påvirkes af sådanne
faktorer som patientens alder, køn og tidligere
smerteanamnese, pulpakammerets størrelse,
traume, patologi og brug af receptpligtig og
hånd-købsmedicin eller brug af ulovlige stoffer.
Fig. 14
Fig. 15
LANGSOM MEDIUM HURTIG