6
SIKKERHEDSANVISNINGER
Tillykke med dit valg af emhætte. Vores produkter
er designet og fremstillet for at imødekomme dine
forventninger, og vil helt sikkert blive en nyttig del af
dit køkken.
Vi håber, du får megen glæde af din nye emhætte.
BORTSKAFFELSE AF EMBALLAGEN
Emballagen beskytter emhætten mod transportskader.
Emballagematerialerne er valgt ud fra miljø- og affalds-
mæssige hensyn og kan således genbruges. Genbrug
af emballagematerialerne sparer råstoffer og mindsker
affaldsproblemerne. Emballagen bør derfor afleveres på
nærmeste genbrugsstation / opsamlingssted. Emballa-
gedele (f.eks. folier, polystyrenskum) kan være farlige for
børn. Fare for kvælning! Opbevar derfor emballagedele
uden for børns rækkevidde, og bortskaf materialet hur-
tigst muligt.
BORTSKAFFELSE AF ET GAMMELT PRODUKT
Gamle elektriske og elektroniske produkter indeholder
stadig værdifulde materialer. De indeholder imidlertid også
skadelige stoffer, som er nødvendige for deres funktion og
sikkerhed.
Hvis produkterne bortskaffes sammen med hushold-
ningsaffaldet eller behandles forkert, kan det skade den
menneskelige sundhed og miljøet.
Bortskaf derfor ikke det gamle produkt med hushold-
ningsaffaldet.
SIKKERHEDSANVISNINGER
Læs venligst brugsanvisningen grundigt, før emhætten
tages i brug. Den giver vigtige oplysninger om sikkerhed,
montering, brug og vedligeholdelse. Derved beskyttes
både personer og emhætte. Gem venligst brugsanvisnin-
gen, og giv den videre til en eventuel senere ejer.
Emhætten er beregnet til brug i en almindelig hushold-
ning.
Producenten/importøren hæfter ikke for skader, som er
forårsaget af forkert anvendelse eller forkert betjening.
Før tilslutning af emhætten bør det kontrolleres, at tilslut-
ningsforholdene stemmer overens med de tilslutningsdata
(spænding og frekvens), der er angivet på typeskiltet.
Det er meget vigtigt, at disse data stemmer overens, så
emhætten ikke beskadiges. I tvivlstilfælde kontaktes en
fagmand.
Emhættens elsikkerhed kan kun garanteres, når der er
etableret forskriftsmæssig jordforbindelse. Det er meget
vigtigt, at denne grundlæggende sikkerhedsforanstaltning
afprøves, og at installationerne i tvivlstilfælde gennemgås
af en fagmand. Producenten/importøren kan ikke gøres
ansvarlig for skader, der er opstået på grund af manglen-
de eller afbrudt jordledning (f.eks. elektrisk stød).
Installation og reparation må kun foretages af fagfolk. In-
stallation og reparation foretaget af ukyndige kan medføre
betydelig risiko for brugeren og er ikke omfattet af rekla-
mationsordningen. Indbygning og montering af denne
emhætte på et ikke-stationært opstillingssted (f.eks. et
skib) må kun udføres af fagfolk og kun under iagttagelse
af sikkerhedsforskrifterne for brugen af denne emhætte.
Emhætten er kun afbrudt fra elnettet, når en af følgende
betingelser er opfyldt:
• Stikket er trukket ud. Træk ikke i ledningen, men i
stikket, når emhætten skal afbrydes fra elnettet.
• Sikringen er slået fra.
• Skruesikringen er skruet helt ud.
Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning.
En forlængerledning giver ikke den nødvendige sikkerhed
(f.eks. risiko for overophedning).
Arbejd aldrig med åben ild under emhætten; undgå
flambering, grillstegning o.l.
Den tændte emhætte trækker flammerne ind i filteret,
og på grund af det opsugede køkkenfedt opstår der
brandfare!
Hvis emhætten bruges over gasblus, skal de tændte
kogeplader hele tiden være dækket af gryder o.l. Selvom
gryderne kun tages af i kort tid, skal gasblusset slukkes.
Flammen indstilles således, at den ikke går ud over
grydebunden. Emhætten kan blive beskadiget af den
meget kraftige varmepåvirkning fra flammer, der ikke er
dækket.
Tænd altid for emhætten, når en kogeplade benyttes. Hvis
emhætten ikke tændes, kan der dannes kondensvand.
Herved kan der opstå korrosionsskader på emhætten.
Hvis der arbejdes med olie eller fedt, skal man hele tiden
holde øje med gryder, pander og frituregryder. Også
grillstegning over elgrilludstyr skal ske under konstant
opsyn. Overophedet olie og fedt kan selvantænde og
derved sætte ild til emhætten.
Brug aldrig emhætten uden fedtfiltre, da fedt- og
smudsaflejringer kan nedsætte emhættens funktion.
Filtrene skal rengøres eller udskiftes med jævne
mellemrum. Et overmættet fedtfilter medfører brandfare!
Brug aldrig et damprengøringsapparat til rengøring af
emhætten. Dampen kan trænge ind i spændingsførende
dele og forårsage kortslutning.