www.texas.dk 3
2. Sikkerhedsforeskrifter
- Læs denne betjeningsvejledning grundigt, så du forstår og kan følge alle
sikkerhedsforskrifter og betjeningsfunktioner fuldstændigt, før du går i gang med at
arbejde med maskinen.
- Børn må ikke bruge saven.
- Hvis du føler dig syg, træt, eller har indtaget alkohol eller medicin, må du ikke
arbejde med motorsaven.
- Brug altid sikkerhedsfodtøj, sikkerhedsbukser, beskyttelsesbriller, høreværn samt
sikkerhedshjelm.
- Sørg for at eventuelle tilskuere er mindst 10 meter fra det sted, hvor du starter /
arbejder med kædesaven.
- Begynd aldrig at save før: - Arbejdsområdet er ryddet.
- Du har sikkert fodfæste.
- Du har vurderet hvor træet vil falde hen.
- Hold om kædesavens håndtag med begge hænder.
- Hold kædesaven væk fra kroppen.
- Før du starter kædesaven, skal du kontrollere, at kæden ikke er i kontakt med noget.
- Stop altid motoren når du stiller kædesaven fra dig. Sørg for at sværd og kæde
vender bagud, når du bærer maskinen.
- Undersøg din kædesav for slidte, løstsiddende eller ødelagte dele, spænd bolte og
møtrikker efter. Maskinen bør ikke anvendes før den er i korrekt og
sikkerhedsmæssig stand.
- Vær ekstra forsigtig når du saver i buske og små træer. Små grene kan gribe fat i
kæden og blive slynget imod dig eller få dig til at miste balancen.
- Sørg for at håndtagene er rene, og at der ikke er rester af olie.
- Arbejd kun med kædesaven udendørs.
- Alle reparationer, som ikke er beskrevet i denne betjeningsvejledning, må kun
udføres af specieluddannet personale på et autoriseret serviceværksted. Brug af
forkert værktøj kan ødelægge din kædesav.
- Kædebremsen er monteret for at beskytte mod ”kast”, som er en hurtig opadgående
bevægelse i sværdet. Dette kan forekomme, hvis sværdspidsen rammer
fremmedlegemer. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at kædebremsen
virker korrekt.
- Hold kædesaven fast med begge hænder, og hold den så tæt ind til dig, at du hele
tiden har kontrol over den.
- Lad barkstedet ligge mod træet, mens du saver.
- Undgå at save med sværdspidsen og kontroller at sværdspidsen ikke rammer
noget, mens du saver.